Krav Maga

"Krav Maga" betyder direkte oversat fra hebraisk nærkamp: krav - kamp; maga - nær / kontakt. Krav Maga er et praktisk og taktisk system, som lærer dig, hvordan du forebygger, håndterer og overvinder alle typer af trusler og vold. Essensen i systemet er effektivt selvforsvar og nærkamp, hvor udøveren trænes i at forsvare sig selv - og/eller andre mod én eller flere bevæbnede eller ubevæbnede angribere.

Krav Maga kendetegnes ved, at det er enkelt, naturligt og effektivt, og må betegnes som nutidens mest effektive og mest løsningsorienterede salvforsvarssystem.

Krav Maga er udviklet i Israel af Imi Lichtenfeld under realistiske forhold og i skarpe situationer. Dette betyder, at der ikke er noget hokus pokus - kun selvforsvar. I dag videreudvikles Krav Maga især af Eyal Yanilov, der er Imi's udvalgte efterfølger.

Løsningerne, der er at finde i Krav Maga bliver hele tiden testet, ændret og forbedret så de matcher de trusselsbilleder, der hører tiden til. Dette gør det bl.a. til det foretrukne system for mange professionelle, myndigheder og institutioner.

Gennem træning lærer Krav Maga-udøveren at reagere korrekt og derved tilpasse sig en potentielt farlig situation, have styr på sig selv, sine modstandere og sine omgivelser.

Krav Maga passer til alle uanset alder og køn, og alle teknikker kan udføres uden større hensyn til beklædning, fodtøj og andre genstande udøveren bærer, ligesom miljøet ikke har den store inflydelse på, hvorledes en teknik anvendes.

Krav Maga forbereder udøveren på alle tænkelige scenarier, og lærer denne at drage nytte af det omgivende miljø. Mentalt beredskab, konflikthåndtering og håndtering af stresrelaterede situationer trænes i vid udstrækning, da disse elementer er essentielle for, at kundskaberne skal kunne fungere i virkligheden (uanset hvilket system man taler om).

Nogle få referencer fra andre lande: Israels Militær (I.D.F), Politi i bl.a. Israel, USA, Storbritannien, FBI, CIA, US Coast Guard, Politiet i Finland og Sverige, Finske Faldskærmsjægerskole, Finsk Militærpoliti, DEA (Drug Enforcement Agency), Serbisk Counter Terror units m.fl. Udover dette er det Danske Forsvar i gang med en større implementering af "Nærkamp", der er baseret på Krav Maga.

Krav Maga er inddelt i fire overordnede typer: Civil, Politi, Militær og Personbeskyttelse (V.I.P.)

Som professionel bruger af Krav Maga (politi, militær, personbeskyttlse) bliver man bl.a. trænet i:

  • Taktisk brug af skydevåben, kniv, baton/knippel tåregas/pepperspray etc.
  • Nærkamp; spontane situationer, hvor brugen af våben ikke er mulig/lovlig/ønsket.
  • Greb, kast og låseteknikker, kontrol og transport af mistænkte/anholdte.
  • Gennemsøgning/ransagning af personer, køretøjer, bygninger og terræn.
  • Israelsk taktisk skydning som supplement til allerede anvendte løsninger.
  • Antiterrorsim-metoder, gidseldrama.
  • Taktisk- og progressiv kørsel.

Grundlæggende trænes alle udøvere af Krav Maga i de samme teknikker uanset hvilken gren, man befinder sig på (civil, politi, militær eller VIP). Den primære forskel ligger i måden, hvorpå den enkelte situation skal håndteres samt hvad det ønskede udfald skal være.

Hvis du ikke allerede har prøvet Krav Maga, så tag kontakt til en af vore dygtige instruktører. Er du interesseret i at vide mere omkring de professionelle tilbud, Krav Maga Global har, så er du velkommen til at kontakte os.